Palæozoikum
Alunskifre og kalksten fra mellem og øvre Kambrium, og nedre Ordovicium
Alunskifre og kalksten fra mellem og øvre Kambrium, og nedre Ordovicium
De geologiske lag, hvorfra der hentes kalksten til den bornholmske cement er dannet for omkring 500 mio. år siden.
Der er udnyttet kalk fra begge ”sider” af alunskiferforekomsten – Andrarumkalk nederst og Komstadkalk øverst, og så i øvrigt også i nogen grad , men af uvis mængde, den såkaldte stinksten, Antrakonit, som findes i alunskiferlaget. Sydbornholm er en ”rodebunke” af lag fra palæozoikum, som følge af forkastninger og foldninger. Til højre vises et udsnit, der viser principperne i forkastninger. Nedenfor et snit jordskorpen fra Læsåen ved Kalbygård og syd på mod havet - her illustreres hvordan de nedre lag i Kambrium med Rispebjergsandsten blottes i overfladen, og lidt længere sydpå de nedre lag fra ordovicium med Orthoceratit Kalk. |
Fra Naturlandskaber Bornholm, H.J. Weitze, 1992.
|
Fra Geologisk set Bornholm, P. Graversen , 1996
Det er grundigt forklaret i den geologiske litteratur, og man skal bemærke, at der er nyere forklaringer på alunskiferens aflejringsmiljøer. Lagene af alunskifre og kalksten er aflejret i havmiljø. Som følge af forkastninger og foldninger af de geologiske lag, bliver lagene blottet forskellige steder og i forskellige retninger. Dette er selvfølgelig afgørende for udnyttelsen, som har foregået i overflade og ikke ved egentlig minedrift. Dette har også historisk set været vigtigt for den viden, der har spredt sig omkring udnyttelsen, og ligeledes i interessen og afsætningsmulighederne for de produkter, alun, hydraulisk kalk, jernvitriol og brunrødt, som var hovedprodukter fra de palæozoiske bjergarter. Den væsentligste og mest udbredte i både tid og mængde er Komstadkalken fra nedre Ordovicium, som ligger ovenpå alunskiferen. Udnyttelsen af alunskiferen varede kun 10 -15 år i midten af 1800-tallen, medens udnyttelsen af Komstadkalken blev udnyttet fra tidlig middelalder til omkring 1920. Selvom Komstadkalken er den mest interessante og mest anvendte i denne sammenhæng, så kan man ikke helt undlade lidt fokus alunskiferens udnyttelse, idet den i en kort periode – her på Bornholm – blev udnyttet som brændsel i kalkbrændingen. Den viden kom fra fortrinsvis fra Andrarum i Skåne (80 km fra Bornholm / 30 km fra Simrishamn) og alun- og kalkbrud i landskabet mellem de d to svenske søer Vänern og Vättern. |
Fra Geologisk set Bornholm, P. Graversen , 1996
|