1793 - Minerva
Minerva for November måned 1793.
Artikel ”om det Bornholmske Cement”, A. Hofgaard Oberbergamtsassesor fra Kongsberg, Andreas Hofgaard Foretog i 1778 en rejse til Bornholm for at undersøge kalkstensforekomsterne. Fik udført prøvebrændinger og blanding med kalk. Denne beskrivelse på 17 sider er – indtil videre den ældste grundige beskrivelse af bornholmsk cement. Den indledes desuden med en beskrivelse af datidens cement, og det man vidste på det tidspunkt – en spændende samtidsskildring. Der opgives flere udenlandske kilder fra perioden 1755 til 1791, som belyser interessen for cement. Det væsentlige, som artiklen fortæller er:
Se hele artiklen HER. |
Resume med citater.
”Ved Cement forstaaes saadant Muurværk, som er vandtæt og haardner under Vand.” Sådan indledes artiklen, der beskriver cementens egenskaber, sammenlignet med almindelig hvid kalk. Derefter beskrives de forskellige kalkstenstyper, tilsætningstyper som brændt ler, mm. ”En Cements Fasthed og Godhed befordres derved, at Kalken lædskes førend just ved Muurværkets Tilberedning, og at der bruges varmt eller heedt Vand, hellere end koldt. Det er meget magtpaaliggende ved Cementmuuring, og bidrager meget til Tætheden, at Cementetganske haardt stryges og indtrykkes i fugerne; og at det siden faaer beholde den glinsende Kalkhinde, som sætter sig på Overfladen. – Al Cementmuring bør og forud tørke , inden det kommer under Vand…..” Der følger en beskrivelse af ”Puzzolane ( Terra Puteolana)” fra flere forskellige steder, især I talien. Der blev imorteret meget puzzolane til Karksrona fra Italien, til dokkerne. Balndingsforhold angives. Trasse (Tarras) omtales ligeledes, forekommer ved Køln, blev sejlet ad Rhinen til ”Trass-Møllerne ” ved Delft, og blev solgt under navnet ”hollandsk Cement” – det var i Danmark næsten enerådende . ”Fyr-Kalfver” – røde slagger fra Allunværkerne kan efter maling tjene som tilsætning til almindelig kalk, og gav en god cement. Skulle være opfundet i Andrarum 1770. Blandes 1:1 med kalk (af lige dele ”Lenakalk” og ”Bergkalk”). En metode nævnes: ”Man lader Kalken i fri luft, dog under tag, saa meget lædskes, at den falder til et fint Støv, hvorefter man i en dertil indrettet Ovn brænder den endnu eengang, når den skal bruges” – skulle have givet gode resultater. Kaldes Loriots Cement, blev brugt i Frankrig og dokbygninger i England. Efter omtalen af cementtyper med puzzolane, trass og alunslagger, samt Loriots cement ( en dobbelt brændt kalk?) Der har været eksperimenteret meget med at fremstille en cement, som kunne holde under vand – til kanal-, dok- og havnebyggerier. Disse typer kan vel henføres til det man i dag benævner HL-z. Efter denne 10 siders omtale kommer 7 sider om bornholmsk cement. Der indledes med at referere til tidligere beskrivelse og sammenligningen med den hollandske cement, at den bornholmske cement ikke er kendt og brugt, og at den hollandske altid foreskrives til datidens byggerier. ”Et Bygnings-Evne her i Landet af den Vigtighed og Nytte, som Cement, og hvoraf endnu saavidt bekiendt, ikkun gives to Slags, som er ret gode, nemlig Puzzolanen og Trassen, ….” . Der fortsættes med en argumentation for at producere selv ( bryde sten på Bornholm og brænde et andet sted i landet)i stedet for import. Hofgaard rejste selv til Bornholm i 1778, så forekomsterne af kalksten, beskriver de forskellige bjergarter, kalksten og alunskiver, og beskriver de ældre huller fra brydning og rester af en ovn, som siges at stamme fra bygningen af Hammerhus. |
Hofgaard gør sig tanker om geologien, og skriver om kalkstenen (formentlig Komstadkalk):
”Naar den saaledes vel calcineret, stødes og sigtes, giør den i en Blanding med kalk et fastere og bedre Cement end Trass, hvilket den følgende Herr Brandmajor Brandemanns attesterede Beretning og de dermed gjorte Forsøg udviser, uagtet den dog hverken har været saavel brændt eller pulveriseret, som jeg ønskede. Da denne Cement er sig selv mere kalkblandet end den Italienske og Hollandske, maa den altsaa tilberedes med mindre Dele Kalk, og saaledes vil nok to Deele Cement med én Del Kalk give den bedste Virkning ”. Hofgaard konkluderer at den er bedre end den Italienske og hollandske. Han anbefaler den fordi den er let at bryde, transporte til udskibning , og siger derfor ” at den ei vil blive kostbarere end almindelig Kalk, og i det Mindste 50 Procent billigere end den hollandske Cement. Paa Bornholm vil af Mangel paa Brændsel ei videre med Cementsteenen fundne foretages end at lade den bryde og transportere til Havbredden for at udskibes; da den siden der, hvor den skal bruges i Qvantitet, maa brændes”. Tillæg. Hofgaard lister derefter en række litteraturhenvisni nger fra 1755 – 1791 af hollandsk, tysk, fransk og engelsk litteratur om kalk og cement. Artiklen afsluttes med citat af Major H. Brandemann’s forsøg i 1778 med forskellige typer Cement. Brandemann brænder en tønde bornholmsk cementsten, støder og sigter den og blander forskellige mørtler: ”……. No. 1 er 4 Deele Bornh.Cem. og 4 Deele Kalk, No. 2 er 5 Deele Bornh. Cem. og 3 Deele Kalk, No. 3 er 4 Deele Hollandske Cem. med 4 Deele kalk No. 4 er 5 Deele Hollandske Cem. med 3 Deele kalk No. 5 er et cement, tilredet af brændt Teglsteens Meel, som er sammensat af 5 Dele Cement og 3 Deele kalk. Med ethvert af disse 5 Slags Cementværk lod jeg hver for sig et Stykke Muur af hollandske Klinker tilsammenmure, og derpaa straks nedsætte udi min kielder dertil opmuret Bassin, som er fyldet med Vand. Tid efter anden har jeg da observeret. Tid efter anden har jeg da observeret dets samtlige Forhold, som er saaledes: No.1 og 2 af den bornholmske Cement viistes under Vand mangfoldige Procent bedre, som og blev haftigere haardere, end som No. 3 og 4 af den hollandske Cement. N0.5 viistes sig ikkun lidet til at haardne, og efter 5 ugers Forløb, som det samtligen har staaet under Vandet, findes No. 1 og 2 endnu at være haardere og fastere end som No. 3 og 4; hvoraf tydelig erfares, at den Bornholmske Cement viiser sig bedre og vel faa god, at muure med under vandet, som den hollandske, hvilket jeg paa merrbemeldte Herr Assessor Hofgaards Begiæring hermed bevidner og attesterer. Kjøbenhavn den 12. Marts 1778. H. Brandemann.” Disse erfaringer stammer fra 1778 og publiceres i 1793. Se hele artiklen HER. |