Alunskifre
Alunskifrene er dannet i havmiljø, og indeholder 80 % lerpartikler, 10 % organisk materiale og 10 % svovlkis.
Der er indenfor den sidste snes år kommet nye teorier og alunskiferens aflejringsmiljø – det kan der læses om i Jørgen Butzbach’s bog Geologi på Bornholm, 2007, udgivet af Natur Bornholm. Der findes alunskifre i Mellem kambrium og i Øvre Kambrium, med et mellemliggende lag af Andrarumkalk. I alunskiferen forkommer ”kalkboller” – stinksten af Antrakonit. Udnyttelsen af alunskiferen stræber fortrinsvis mod de 10 % svovlkis til alun og de 10 % organisk materiale (”bitumen”), som kan udnyttes til brændsel ved brænding af kalkstenen. Alun blev tidligere anvendt til anvendt til garvning, tekstilfarvning, ved garvning – siden oldtiden. Måske har alunskiferen haft en forstærkende og accelerende virkning på cementen afhærdning og vandtæthed, og da er det de 80 % lerpartikler, der sammen med svovlkisen har haft en virkning. Udnyttelsen af alunskifre ebbede ud i midten af 1800-tallet. En af Nordens største alunfabrikker Simrishamn – anlagt i 1637, hvor Skåne var dansk - lå i Andrarum i Skåne, tæt ved Simrishamn. Den fabrik, der blev anlagt i Limensgade i 1840, gik måske af samme grund konkurs ca. ti år efter, og der blev – så vidt vides - ikke fremstillet alun på Bornholm herefter. |
Palæozonikum - detaljeret lagserie
Efter Geologisk set Bornholm, J Gravesen,1996 |