Første halvdel af 1800-tallet
Der havde været fokus på cementstenen tidligere, hvor major Schor i Rønne brændte cement og sendte det til København, men egentlige undersøgelser og beskriveleser af mere videnskabelig karakter kom først i begyndelsen af 1800-tallet. Det stod at læse i Skandinavisk Museum for Aaret 1803, hvorfra Rawert & Garlieb har citeret et afsnit, som gengives nedenfor.
Nogle år efter udgav amtmand Fr. Thaarup en ny beskrivelse i 1839. Heri er der mere om "Kalkstenen i Limensgade" - en god samtidsbeskrivelse - se nedenfor.
Nogle år efter udgav amtmand Fr. Thaarup en ny beskrivelse i 1839. Heri er der mere om "Kalkstenen i Limensgade" - en god samtidsbeskrivelse - se nedenfor.
Fra Rawert og Garlieb, 1819, side 95.
Læsaa: ”…Cementsteen, som viser sig overalt paa Aaens vestlige Side, i den saakaldte Limensgade ( en Del af Udmarken) ligger den neppe 6 Tommer under Jordens Overflade. Professor og Etatsraad, Ridder Wad* (Skandinavisk Museum for aaret 1803, 1ste Bind, Side 323.) paa følgende Maade beskrevet denne Kalksteen: Farven er heelt igjennem askegraae, som trækker i det graaesorte. Den forekommer djerv i hele Fløtser,hvori findes indvoxet forsteninger af muslinger og indsprængt Svovlkis** (Ifølge vore Iagttagelser forekommer Svovlkisen især i visse Lag i dette Fossil. Der ere hele Lag, hvori ingen Kiis findes.)Overfladen er mat, med meget faa glimrende Punkter, maske Kalkspath, brudet er ujævnt, som i det Mindre, gaar over i ufuldkommen muskligt, og , i det Store, i skifrigt Brud. Brudstykkerne ere ubestemte, temmelig skarpkantede. Den er uden qfsondrede Stykker, uigjennemsigtig, giver en graaehvid mat Streg, er i meget ringe Grad halv haard, næsten blød, lidet sammenholdende, sprød og ikke synderlig tung. Ved at aandes paa giver den en stærk Leerlugt, derimod ingen urinagtig Lugt ved Gnidning. Dens Specifique Tyngde er 2,67307. Chemiske Kjendetegn ere: at den bruser med Syrer, men ej lader sig ganske opløse af dem, at den smelter for Blæserøret, bliver blot graaehvid. Professor og Justtsraad, Ridder Manthey har chemisk undersøgt den, og fundet følgende Bestanddele i den *** ( Ibed. Side 326.) Kulsyre …… 330 (carbondioxid?) Kalkjord…… 455 Kiseljord…… 88 Talkjord…… 32 ( magnesia ?) Leerjord…… 38 Jernoxyd… 27 Vand……… 37 Tab……… 23 ___________ 1000 Fossilets Farve kommer af Bjergolie, hvorfor den taber sig i Ilden. I ældre Tider er Cementet meget brugt paa Bornholm. Det brændtes til Kalk, og brugtes ogsaa som Steen til Bygninger. Dette er saaledes sket ved Hammershus Slot, ved Gamle-og Lille- Borg i Almindingen, samt ved mange Kirker. Nu er der ikkun een Mand i Rønne, som brænder det. I en Aaben Grube lægger han Cementsteen lagvis med bornholmsk Kul. Ilden forstærkes lidt efter lidt; thi ellers sammensintrer Cementstenen til en compakt Masse, hvorved Kulsyren, som bekjendt , ikke frigjøres. Til 40 Tønder Steen bruges 32 Tønder Kul. Naar Kalken er tilstrækkeligen brændt og afkjølet, renses den for Asken og Kulslagge, og og er da færdig til Salg. Efter at være brændt, maa den ikke ligge ubrugt, da den ellers hærdes, og bliver steenagtig. Brændt ligner den almindelig Kalk; formedelst Jernokkeret seer den blot noget mere guul ud. Bønderne bruge denne Kalk til at indkalke de Huder, som skulle garves, hvorved dog maa bruges den største Forsigtighed, da den er meget skarp. Man har én Gang i Kjøbenhavn anstillet forsøg med bornholmsk Cement, blandet med ligemange Dele almindelig Kalk, og anvendt det til Vandbygning. Forsøgene gave et meget tilfredsstillende Udfald, og man paastod, at den bornholmske Cement-Kalk var 10 pr.C. bedre end den hollandske. Desuagtet har man ikke senere brugt den……” |
Et opslag fra Rawert og Garliebs beskivelse af Bornholm.
i 1815. - udgivet 1819. Klik på billedet - så forstørres det. Citatet til venstre er et uddrag af beskrivelsen for Læså og Øleå. Limensgade beskrives som udmark, helt uden træer, hvor får og gæs græsser. |
Fr. Thaarup side 280.
"Kunde man nu bringe Limensgadens Kalksten i Brug til Bygninger og Prydelser, saa vilde det, som falder af ved Tilhugningen, tjene til Cementbrænding, uden at medføre Bygningsomkostninger. Dersom man ikke kan afsætte alt til Cement, kan man, som Erfaringen under sidste krig har viist, anvende den til almindelig Murkalk. Denne bliver da ej fuldkommen hvid, og kan ikke bruges til Hvidtning, men til det som er vigtigere, til at sammenbinde Stenene er den fortræffelig, når man kun tillaver Mørtelen efterhånden som den bruges. " |