Mørtel til Hammershus
Hammershus 2005-13
Den seneste brænding af limensgadekalk ved Hammershus, startede i forbindelse med et seminar i Nordisk Kalkforum, som foregik på Bornholm - se program. Vi synes det kunne være spændende at forsøge en brænding af den bornholmske cementsten, og fik transporteret en lille forsøgsovn fra Raadvad til Bornholm. Forsøgsovnen var i sin bygget til et forskningsprojekt ved Raadvad Centeret i brænding af kalk ved arkitekt Peter Wolfsberg. Da ovnen skulle genopstilles på Hammershus blev det igen Peter Wolfsberg, som satte den op og gennemførte den første brænding af cementsten – det var ikke prøvet før. Naturstyrelsens folk ved Hammershus, med Kim Eilif Pedersen i spidsen blev fanget af forsøget, og gennemførte efterfølgende flere brændinger og gjorde forsøg med den brændte cement. Det faldt godt ud, og der blev i årene efter opført en større ovn ved Hammersholm, hvor der siden er foretaget flere brændinger og anvendelse af cementen. Til det seneste store restaureringsprojekt med støtte fra Mærsk – Møller er der planer om at bruge limensgadesten til brænding af bornholmsk cement. Der er ansøgt om brydning af 30 m3 over tre år. Se ansøgning om brydning her. Se omtalen i TV2-Bornholm 2.1.2013 En af de nye kalkovne. - september 2013
|
Peter Wolfsberg sætter prøveovnen op i 2005 på den nu nedrevne Hammershøj.
Prøveovnen er udskiftet med en større ovn, som nu står på Hammersholm.
|