Historik - en oversigt
Det gamle danske navn for kalk er lim, og Limensgaden i Aaker er et kalkområde, som også i sin tid skulle have været kaldt Limovnsgade (1569). Limensgård, 48.s.grd., skulle have heddet Limovnsgård.
Man mener, at der har været syv brud, formentlig ikke ret dybe. Limstenen, som også kaldes "cementsten", blev anvendt i de middelalderlige kirker og borge som bygningssten til hjørner, gesimser og dekorative elementer. Man kendte også til teknikken med at brænde kalksten til fremstilling af mørtel – man finder mørtler af ”cementsten” i flere kirker og på Lilleborg og Hammershus. To kirker, Peders Kirke og Pouls Kirke er bygget helt i limesten og med cementmørtel. Tilsvarende limsten som i Limensgade findes også ved Rispebjerg.
Ved Hammershus er der fundet en ovn, som menes at have fungeret i 1500-tallet. Læs om den her.
Der synes at have været en "pause" fra omkring 1600 til midten af 1700-årene, hvor der påny forsøges af udvinde cement og alun i Rønne, men det slår ikke rigtig an.
I 1778 blev den bornholmske cement undersøgt, men først publiceret i 1793 i tidsskriftet Minerva. Det er formentlig den første grundige beskrivelse og afprøvning - se mere om det HER.
Der har været undersøgelser omkring 1800, hvor cementstenen er analyseret og beskrevet.
Først i 1818, hvor Frederik den Sjette nedsatte en kommission med H.C. Ørsted i spidsen, kom der igen fokus på alun og cement. Kommissionen fandt, at udnyttelsen af kalksten og alunskifer kunne være fordelagtig, men der gik alligevel nogle år, inden der kom gang i en egentlig produktion.
I Rønne etableres en fabrik PHØNIX, samtidig med at der i 1841 etableres en fabrik i Limensgade af Peter Johan Hammer. Denne fabrik gik konkurs i 1850, opkøbtes af PHØNIX's ejerne, som rev fabriksanlægget ned, men beholdt brydningsretten på 5 steder samt udskibningsbroen.
En fabrik opstartes i 1846 ved Borgegård i Pedersker, hvor kalkforekomsterne ved Rispebjerg udnyttes.
I sidste halvdel af 1800-årene anlægges 6 kalk-og cementværker i Rønne, men fra 1890-erne udkonkurrer Portlandcementen den bornholmske cement.
Under 1. verdenskrig stiger prisen dog på Portlandcement, og produktion af bornholmsk cement genoptages.
Den sidste "krampetrækning" er anlæggelse af en cementfabrik ved Skelbro-bruddet i Aaker. Den rammes dog af produktionsvanskeligheder og haveri, og når aldrig at komme rigtigt i gang.
PHØNIX i Rønne havde også genopstartet en produktion, men den ophører i 1923, og siden er der ikke produceret Bornholmsk cement.
Et nyt forsøg er dog opstartet i 2005 i tilknytning til restaureringen af Hammershus, og der er 2012 søgt om tilladelse til at bryde 30 m3 i det gamle Limensgadebrud.
Det gamle danske navn for kalk er lim, og Limensgaden i Aaker er et kalkområde, som også i sin tid skulle have været kaldt Limovnsgade (1569). Limensgård, 48.s.grd., skulle have heddet Limovnsgård.
Man mener, at der har været syv brud, formentlig ikke ret dybe. Limstenen, som også kaldes "cementsten", blev anvendt i de middelalderlige kirker og borge som bygningssten til hjørner, gesimser og dekorative elementer. Man kendte også til teknikken med at brænde kalksten til fremstilling af mørtel – man finder mørtler af ”cementsten” i flere kirker og på Lilleborg og Hammershus. To kirker, Peders Kirke og Pouls Kirke er bygget helt i limesten og med cementmørtel. Tilsvarende limsten som i Limensgade findes også ved Rispebjerg.
Ved Hammershus er der fundet en ovn, som menes at have fungeret i 1500-tallet. Læs om den her.
Der synes at have været en "pause" fra omkring 1600 til midten af 1700-årene, hvor der påny forsøges af udvinde cement og alun i Rønne, men det slår ikke rigtig an.
I 1778 blev den bornholmske cement undersøgt, men først publiceret i 1793 i tidsskriftet Minerva. Det er formentlig den første grundige beskrivelse og afprøvning - se mere om det HER.
Der har været undersøgelser omkring 1800, hvor cementstenen er analyseret og beskrevet.
Først i 1818, hvor Frederik den Sjette nedsatte en kommission med H.C. Ørsted i spidsen, kom der igen fokus på alun og cement. Kommissionen fandt, at udnyttelsen af kalksten og alunskifer kunne være fordelagtig, men der gik alligevel nogle år, inden der kom gang i en egentlig produktion.
I Rønne etableres en fabrik PHØNIX, samtidig med at der i 1841 etableres en fabrik i Limensgade af Peter Johan Hammer. Denne fabrik gik konkurs i 1850, opkøbtes af PHØNIX's ejerne, som rev fabriksanlægget ned, men beholdt brydningsretten på 5 steder samt udskibningsbroen.
En fabrik opstartes i 1846 ved Borgegård i Pedersker, hvor kalkforekomsterne ved Rispebjerg udnyttes.
I sidste halvdel af 1800-årene anlægges 6 kalk-og cementværker i Rønne, men fra 1890-erne udkonkurrer Portlandcementen den bornholmske cement.
Under 1. verdenskrig stiger prisen dog på Portlandcement, og produktion af bornholmsk cement genoptages.
Den sidste "krampetrækning" er anlæggelse af en cementfabrik ved Skelbro-bruddet i Aaker. Den rammes dog af produktionsvanskeligheder og haveri, og når aldrig at komme rigtigt i gang.
PHØNIX i Rønne havde også genopstartet en produktion, men den ophører i 1923, og siden er der ikke produceret Bornholmsk cement.
Et nyt forsøg er dog opstartet i 2005 i tilknytning til restaureringen af Hammershus, og der er 2012 søgt om tilladelse til at bryde 30 m3 i det gamle Limensgadebrud.